Det er sjældent man oplever ægte rimtåge, hvor iskrystaller klæber sig til hvert et lille krøllet blad, visne stængler og frøstande. Jeg lader de visne stauder overvintre uden at rydde op i haven om efteråret af dén grund.

Udover det æstetiske står stauderne vistnok også mere beskyttet gennem vinteren, hvis de får lov til at stå med frakke på, og værdifulde næringsstoffer frigøres til jorden, når stængler og blade langsomt formulder. Her til højre er det visne gyldenris. Nedenfor en stivfrossen buskbomhæk.

I bunden af haven står et fredet akacietræ. Jeg kan se det fra min seng på første sal i huset. I tågen står alle grenene frem. Da jeg gik tur i den våde sne tænkte jeg på degnen på Sandø fra Martin A. Hansens roman Løgneren. Det er altid sne og tåge i den bog.