IMG_4974

Uge 17 / Glæden ved at så

Glæden ved at så

Der er endnu ikke gået en uge og der er liv i potterne allerede. Jeg erkender at det ikke er som at køre hurtige biler eller gå på natklub med Leonardi Di Caprio i LA men for mig er det en kilde til evig spænding og fascination. Små frø, vand og jord og voila! Hele opskriften på selv den mest komplicerede plante ligger gemt i det lillebitte før. Det er sgu da magi. Latyrus (ærteblomster) er allerede 5-10 cm. høje, de rigtige ærter har stukket hovedet frem (se nedenfor) og her i ponyens gamle blå foderbakke (ovenfor) er det Cosmos (stolte kavalerer). Til højre for dem skyder Star of Yalta op. Det er en meget taknemmelig plante der nemt bliver 2-3 meter høj med fantastiske dybblå tragtformede blomster.

IMG_4980

I år forsøger jeg selv at spire mine tomatplanter. Jeg har det blandet med tomater. Når man ikke har drivhus bliver de ikke så spændende. Men måske en ny placering i en krukke oppe ved huset tæt på en varm mur vil give dem lidt mere smag. Nede i bedet sår de sig selv villigt og bliver til kæmpestore planter, der fostrer  monsterstore grønlige tomater. Tomaterne er yderst til højre, i midten er det broccoli og til venstre limefarvede Nasturtium (nedenfor). 

IMG_4992