Efter forårets travlhed er det nu haven kulminerer første gang. Jeg prøver derfor at holde mig lidt i ro og nyde haven i stedet for at finde på nye ting at beskæftige mig med. Én ting der dog skal gøres er at fjerne visne blomster, primært fra roserne som har været igennem første gigantiske eksplosion. Man fjerner de visne blomsterhoveder for at planten ikke skal bruge flere kræfter på at sætte frugt men i stedet producere nye knopper. Der er dog mange visne blomsterstande som jeg lader stå, dels fordi de er dekorative men også fordi de producerer mad til fugle og insekter. Det kongelige engelske haveselskab har en god guide til “deadheading” som det malerisk kaldes på engelsk.

Jeg er medlem af Royal Horticultural Society, det engelske haveselskab og elsker deres månedlige blade, som jeg synes forener nyttige råd og inspiration med omfattende viden, hvis man nu f.eks. er tosset efter at kende alle de 13 hovedgrupperinger for narcisser eller hvordan man vælger planter, hvis løv gør sig godt om vinteren. Jeg foretrækker RHS’s blade, måske fordi jeg er lidt anglofil generelt men nok mest fordi den havekultur jeg og mange andre forsøger at dyrke herhjemme i mange henseender er afledt af den engelske havetradition. Intet andet sted i verden, vil jeg tro, finder man så mange passionerede havemennesker og så stor og seriøs en viden om haveanlæg og planter.

Der findes megen god havelekture fra Danmark bl.a. Claus Dalby og Signe Wennebergs bøger. Men her vil jeg gerne dele nogle havebøger som er mine personlige favoritter og som jeg læser og genlæser og slår op i et utal af gange.

“Haven året rundt” ha bl.a. givet os opskriften på vores kompostbeholder:

I John Seymoors bibel er der præcise anvisninger for dyrkning af stort set alle former for nyttige afgrøde. Alys Fowler er talsmand for en mere kaotisk og intensiv havestil, hvor nytteplanter og prydplanter får lov at blande sig med hinanden. Inspireret af hende fjerner jeg f.eks. ikke små gulerødsplanter der har sået sig i belægningen under højbedene, salat der har forvildet sig ind i radiserne eller rødbeder, som har slået rod midt i et blomsterbed, fordi jeg har tabt nogle frø. Som noget nyt år prøver jeg at plante afgrøderne meget tættere på hinanden, f.eks. kål under ærter og broccoli i bunden af salatbedet og morgenfruer ret op af kålen. Målet er at få et større udbytte og et kønnere mere løssluppent udseende på haven. For ordensprægede danskere er det faktisk ikke så nemt at acceptere en smule kaos i planterne men jeg tror det er sundt, både for jorden, afgrøderne og for sindet.

Nå, men vi skulle også tale lidt om krydderurter!

Jeg er for nærig til at købe basilikum og koriander i Irma, når det nu er så nemt at dyrke selv. Men persille er jeg aldrig lykkedes med før i år. Jeg hældte en masse frø i en flamingobakke og glemte faktisk at vande dem ordentligt. Det viste sig at være en fornuftig ide, for efter 2-3 uger begyndte persillen at spire. Nu er den omplantet ude og står både i et kar for sig og sammen med løvstikke, som er helt utroligt delikat i f.eks. kogevandet til nye kartofler. Her et billede der er 2-3 uger gammelt, koriander til venstre, persille forrest og basilikum til højre. Jeg har mange potter basilikum i vindueskarmen i køkkenet.

Og her har vi en meget tilfreds løvstikke:

Min salvie står i et højbed og spreder sig uhæmmet til alle sider. Jeg går hårdt til den og klipper store grene af som jeg forærer væk, men den er fuldstændigt ligeglad. Heldigvis er en af familiens hofretter “pasta in salsa di burro e salvia”, pasta med smørstegt salvie. Det tager kort tid at lave og smager forrygende. Man skal bruge ravioli fortrinsvis med ricotta men andre typer kan også bruges og rigeligt smør og salvie. Salvien steges i masser af smeltet smør, som ikke må branke og tages af inden den bliver sprød. Hvis bladene er blevet sprøde i smørret har de fået for længe. De sætter sig nemlig selv til en smørstegt sprødhed når de kommer af varmen.

Her den færdige ret:

Vi skal også have nogle stemningsbillederne fra de dage hvor roserne gik amok:

Buskrose der ikke remonterer men det hele værd

Rose Aicha, langt over 1.000 knopper gætter jeg på

I baggrunden en abrikosfarvet Austinrose