I 2007 var vi i Sydkorea og Japan. Søren skulle mødes med sine forhandlere, der trak os igennem en hård turisteksercits fra kl. 8 morgen til kl. 23 tre dage i træk. Det var en hurtig måde at overvinde jetlag på, og selvom programmet bød på alt fra besøg ved grænsen til Nordkorea, brændte ris i stenovn og en opvaskevandslignende suppe, sneglesuppe med knasende sprød skal, levende seafood der var “excellent for men’s health, hø hø”, trommeshow med dansende kokke var vi faktisk helt klar til at tage videre til Japan med en ny og tidszonesvarende døgnrytme.. Jeg har meget stor respekt for koreanerne som har udført en industriel og social revolution af de helt store ved at bringe landet op i en økonomisk superklasse kun kort tid efter at være blevet helt smadret af krig. Historien går, at efter koreakrigen sluttede i 1953, var der ikke én bygning tilbage i Seoul, der var højere end en meter. Sørens koreanske kolleger var pikerede over at vi ville besøge Japan efter dem, så inden de kørte os i lufthavnen fik vi lov at besøge et tidligere japansk fængsel, hvor de japanske koloniherrer inderspærrede og torturerede mange koreanere under den brutale kolonialisering fra 1910-1045.

Men Japan er bare helt vidunderligt og japanerne blide, høflige og hjælpsomme. Man kan slet ikke finde sammenhæng i deres militaristiske fortid med det billeder der møder en nu. Vi begyndte vores ophold i Kyoto, den gamle kejserby. Man bør bo i en japanernes svar på et historisk vandrehjem, en ryokan, i den gamle bydel. Her bor man med skydedøre og sover på futonsenge, der foldes ud på rismåtter på gulvet. Vi ankom midt i “Sakura” som er den tid på året hvor kirsebærblomsterne blomster, og som en festperiode for alle japanere. Det er også på det tidspunkt af året hvor studenterne får deres eksamen fra universiteterne og inden de begynder ansættelse får de et par dage fri til at besøge familien. Der er med andre ord en boblende, glad stemning over hele landet af ferie og samvær med familien.

De tager traditionelle dragter på og spadser under de blomstrende træer. Mange er udstyret med kamera og tegneblok – kirsebærblomster er tilsyneladende et uudtømmeligt og evigt fascinerende motiv.

Den japanske havestil er arkitektonisk og symbolsk. Forskellige elementer har hver deres betydning og haverne er primært bygget op med grønt i forskellige strukturer.

Som kontrast fra den omhyggeligt tæmmede natur flipper de unge japanere lidt mere ud i rollespil og kostumer, de såkaldte cosplay-piger

Men når de så skal giftes en dag foregår det strengt traditionelt og ceremonielt som dette shinto-bryllup tydeligt illustrerer. Bruden er iklædt en stiv bryllupskimono af det hvideste, blanke silke og ser ærbart ned under hele processionen. Som en sjov reminiscens af Vestens indflydelse på Japan under Meiji-perioden er brudens mandlige slægtning i jaket.

Og så lige et sidste billede af træerne i blomst!