Efter forårets travlhed er det nu haven kulminerer første gang. Jeg prøver derfor at holde mig lidt i ro og nyde haven i stedet for at finde på nye ting at beskæftige mig med. Én ting der dog skal gøres er at fjerne visne blomster, primært fra roserne som har været igennem første gigantiske eksplosion. Man fjerner de visne blomsterhoveder for at planten ikke skal bruge flere kræfter på at sætte frugt men i stedet producere nye knopper. Der er dog mange visne blomsterstande som jeg lader stå, dels fordi de er dekorative men også fordi de producerer mad til fugle og insekter. Det kongelige engelske haveselskab har en god guide til “deadheading” som det malerisk kaldes på engelsk.

Jeg er medlem af Royal Horticultural Society, det engelske haveselskab og elsker deres månedlige blade, som jeg synes forener nyttige råd og inspiration med omfattende viden, hvis man nu f.eks. er tosset efter at kende alle de 13 hovedgrupperinger for narcisser eller hvordan man vælger planter, hvis løv gør sig godt om vinteren. Jeg foretrækker RHS’s blade, måske fordi jeg er lidt anglofil generelt men nok mest fordi den havekultur jeg og mange andre forsøger at dyrke herhjemme i mange henseender er afledt af den engelske havetradition. Intet andet sted i verden, vil jeg tro, finder man så mange passionerede havemennesker og så stor og seriøs en viden om haveanlæg og planter.

Der findes megen god havelekture fra Danmark bl.a. Claus Dalby og Signe Wennebergs bøger. Men her vil jeg gerne dele nogle havebøger som er mine personlige favoritter og som jeg læser og genlæser og slår op i et utal af gange.

“Haven året rundt” ha bl.a. givet os opskriften på vores kompostbeholder:

I John Seymoors bibel er der præcise anvisninger for dyrkning af stort set alle former for nyttige afgrøde. Alys Fowler er talsmand for en mere kaotisk og intensiv havestil, hvor nytteplanter og prydplanter får lov at blande sig med hinanden. Inspireret af hende fjerner jeg f.eks. ikke små gulerødsplanter der har sået sig i belægningen under højbedene, salat der har forvildet sig ind i radiserne eller rødbeder, som har slået rod midt i et blomsterbed, fordi jeg har tabt nogle frø. Som noget nyt år prøver jeg at plante afgrøderne meget tættere på hinanden, f.eks. kål under ærter og broccoli i bunden af salatbedet og morgenfruer ret op af kålen. Målet er at få et større udbytte og et kønnere mere løssluppent udseende på haven. For ordensprægede danskere er det faktisk ikke så nemt at acceptere en smule kaos i planterne men jeg tror det er sundt, både for jorden, afgrøderne og for sindet.

Nå, men vi skulle også tale lidt om krydderurter!

Jeg er for nærig til at købe basilikum og koriander i Irma, når det nu er så nemt at dyrke selv. Men persille er jeg aldrig lykkedes med før i år. Jeg hældte en masse frø i en flamingobakke og glemte faktisk at vande dem ordentligt. Det viste sig at være en fornuftig ide, for efter 2-3 uger begyndte persillen at spire. Nu er den omplantet ude og står både i et kar for sig og sammen med løvstikke, som er helt utroligt delikat i f.eks. kogevandet til nye kartofler. Her et billede der er 2-3 uger gammelt, koriander til venstre, persille forrest og basilikum til højre. Jeg har mange potter basilikum i vindueskarmen i køkkenet.

Og her har vi en meget tilfreds løvstikke:

Min salvie står i et højbed og spreder sig uhæmmet til alle sider. Jeg går hårdt til den og klipper store grene af som jeg forærer væk, men den er fuldstændigt ligeglad. Heldigvis er en af familiens hofretter “pasta in salsa di burro e salvia”, pasta med smørstegt salvie. Det tager kort tid at lave og smager forrygende. Man skal bruge ravioli fortrinsvis med ricotta men andre typer kan også bruges og rigeligt smør og salvie. Salvien steges i masser af smeltet smør, som ikke må branke og tages af inden den bliver sprød. Hvis bladene er blevet sprøde i smørret har de fået for længe. De sætter sig nemlig selv til en smørstegt sprødhed når de kommer af varmen.

Her den færdige ret:

Vi skal også have nogle stemningsbillederne fra de dage hvor roserne gik amok:

Buskrose der ikke remonterer men det hele værd

Rose Aicha, langt over 1.000 knopper gætter jeg på

I baggrunden en abrikosfarvet Austinrose

Vores have bestod mest af en stor græsplæne møbleret med buske og træer rundt i kanten men uden så meget action midt i plænen. Det kunne du godt få mere ud af, sagde en ven til mig. Jeg gik ellers og var lidt småstolt af min have, men det havde jeg altså ingen grund til kunne jeg forstå. I England havde jeg set et enkelt havedesign, som jeg rigtigt godt kunne lide. Det var på National Trustejendommen Smallhythe Place. Her havde man anlagt bedene langs en sti af græs, flankeret af hække på begge sider. Bedene var blandet med stauder og roser. Det enkle design giver en fornemmelse af længde i haven og rummer gode muligheder for at spadsere mellem og rundt om bedene for at opleve planterne. Se selv her:

Foråret efter jeg havde besøgt Smallhythe Place i Sydengland lavede Søren og jeg selv en tegning over vores have og fik GartnerSteen til at grave staudebedene ud med en bobcat. Derefter plantede jeg dem til med forskellige former for grøntgødning for at løsne og forbedre den stive lerjord.

Om efteråret i 2010 gravede vi planterne ned i jorden og satte en masse stauder. Hvis jeg skal være ærlig synes jeg ikke det hjalp det store, men hvem ved hvordan det ellers var gået. Det så kønt ud med kløver, lupin og hør men var temmeligt besværligt at hakke og arbejde ned i jorden inden plantning. Det følgende forår så det heller ikke særligt pænt ud, og jeg var faktisk lidt nedbøjet over al besværet foruden de mange penge det havde kostet at få anlagt bedene –  med så pauvert et resultat:

Tomme bede foråret efter de blev anlagt

   Som man måske lige kan ane plantede vi en tjørnehæk langs det lange bed til højre, og Søren byggede en pergola for enden, som bare stod der; nøgen og trist. Men henad foråret i 2010 begyndte bedene så småt at vokse til:

Og i juli måned samme år var det blevet virkeligt flot!:

– og senere på året!

Her fornemmer man lidt af Smallhythe Place. En bænk forenden af stien giver øjet noget at sigte efter og øger fornemmelsen af længde

Fire år efter – taget i maj 2014

Det bagerste bed til venstre er afsat til grøntsager – i år det kartofler. I bedet til højre, bagerst står hovedparten af vores rabarber sammen med nogle sølle stikkelsbærbuske, som jeg skal have gjort noget ved. I det midterste lange bed til venstre er der plantet lavt foran og højt bagtil i gult, blåt, hvidt og lilla med hestemynte, pragtrøllike, hvid fredløs, hvide phlox, blå og gule iris, blå og violette geranium, lodden løvefod, vortemælk, hjortetrøst og helianthus. I det lange bed til højre står der alt muligt rodet – det bed har jeg ikke helt fået styr på men en lang kant af lodden løvefod og koreansk fjerbusk i baggrunden under æbletræet giver alligevel et flot udtryk.

De gule iris kommer fra min første have på Frederiksberg

Det forreste bed til venstre er mit mest vellykkede. Det er holdt i røde og pink nuancer i en stor blanding, fra sart lyserød til dybrød, næsten sort. I midten står Rose de Rescht (ikke afbildet hed) som først i år er blevet rigtigt flot. Fuchsia digitalis får lov at så sig selv hvor de har lyst blandet med rosa hestemynte, pink kattehale, lyslilla natviol, katost, blåkant, sorte nelliker og meget andet.

Haven er ved at være rigtig grøn og den bare jord i bedene er ved at blive dækket af stauderne, der har turbofart på. Jeg er færdig med den hårde del af klargøringen og snart klar til den tid hvor man bare kan læne sig tilbage og nyde frugterne af sine anstrengelser. De små planter i bedene skal dog passes rimeligt nænsomt med vand og opmærksomhed, men det varer ikke længe før de har fat og bliver mere robuste og fint kan klare nogle dages tørke. Bortset fra den selvsåede salat, som spæner fra alle andre planter i kasserne, er det som vanligt radiserne, der kommer først. Det er virkelig en taknemmelig afgrøde. Ca 4-5 uger fra man har sået dem, kan de høstes. Til venstre kan man lige ane gulerødderne – det er ny sort som skulle være helt resistent overfor gulerodsfluen. Vi får se.. Den selvsåede salat har det som man kan se til højre glimrende. Hele kassen er pakket med friske blade som snart kan spise. Jeg vander lidt i bunden og ikke på selve bladene så de klasker sammen og rådner mod jorden. Jeg håndluger stadig en del og ærgrer mig over at jeg smidt ukrudtsplanten Kruset Skræppe på kompostbunken. Frøene fra planten har hygget sig i den kompost jeg har fordel i bedene og det betyder at der nu vokser små planter med en ukuelig pælerod frem hist og her. Jeg fjerner dem med håndkraft og stor nidkærhed. Fremover får den plante ikke lov til at komme i nærheden af kompostbunken! Som man se ovenfor er kartoflerne netop kommet op og jeg har hyppet dem, så de render jeg oprindeligt lagde dem i nu vender omvendt. Vi er heldige at få en masse regn – regnen følges normalt af en tørkeperiode i forsommeren og så er det bedst, hvis grøntsager og planter har tanket op. Til højre er det tulipanen Spring Green i kombination med en helt sort geranium, som jeg har gravet op af en venindes have i London og smuglet hjem. Nedenunder er det Storkonval i kombination med Kærmindesøster, som jeg har plantet efter inspiration fra Bateman, Rudyard Kiplings hjem i Kent, Sydengland, hvor denne kombination dækker hele jorden under en lang buet pergola.

Der venter altid en besværlig opgave i starten af havesæsonen. Det er nemt nok at luge og så men indimellem skal der større anstrengelser til. I min have kravler græsplænen ind i bedene fra oktober til april, og jeg har endnu ikke investeret i jernkanter til at adskille græsrødder og bed, som man gør i de store engelske haver. Så er det godt jeg har Søren til det grove. Han lægger et bræt ud mellem to snore udspændt på nogle jernstokke og stikker kanterne med en spade. Bagefter vender han de tunge klumper af jord, græs og rødder så de kan tørre med undersiden op ad. Efter en dag i solen kan man ryste den gode jord af så den kan blive i bedet og smide græs og rødder på komposten. Da vi har 10 staudebede, tager det næsten en hel dag at få alle kanterne flotte men så holder det også det meste af sæsonen og skal bare klippes lidt til med en kantklipper fra tid til anden.

På billedet ovenfor er kanterne ordnet så man lige kan ane den buksbomhæk, jeg er ved at anlægge for at markere adskillelsen mellem græs og nyttehave.I bedet sætter jeg mine ærtespirer op af wigwams i forskellig størrelse. Det skal ikke nødvendigvis være for ordentligt for at blive pænt.

Under ærterne sætter jeg mine spidskål, der er blevet fine inde i vindueskarmen men næste år sår jeg direkte i jorden. Prøv lige at se forskellen mellem mine slatne spirer og den kål der har sået sig selv i en af mine store potter!

Onsdag i påskeugen gik jeg amok i såjord og frø. Hvert år prøver jeg at beherske min trang til at rydde hylderne i frøkatalogerne og hvert år får jeg købt for meget som jeg bagefter ikke ved hvad jeg skal stille op med. Men måske 2014 bliver året hvor jeg får sået det hele og ikke mindre vigtigt – brugt det hele i haven bagefter. Når først frøene har spiret og man har oplevet magien ved det, kan man godt lidt miste interessen eller bare ikke have tid eller plads nok til at få spirerne afhærdet og plantet udenfor. Her til højre er det små kålplanter der var ude allerede efter én dag! Jeg bruger alt hvad jeg har ved hånden til at plante i. Gamle takeaway-bakker, plasticspande, bakken der har ligget hakkekød i m.m. Inden jeg sår gennemvæder jeg jorden. Nogle frø – f.eks. Petunia og valmuer – er nærmest usynlige og man får fornemmelsen af at man har betalt for en lille pose luft. Men paradoksalt nok er Petunia faktisk nogle af de letteste at få til at spire når først man har fundet frøene og fået dem over på såjorden. Jeg bruger spidsen af en tynd træpind eller en blyant – sætter spidsen til frøet og placerer det forsigtigt på jorden. Frøet følger med bare pinden er en smule fugtig.

Udenfor i højbedene såede jeg salat, radiser, rucola, spinat, to slags løg, to slags gulerødder direkte i jorden. Inden jeg såede gødede jeg med en håndfuld organisk benmel. Kasserne fik kompost fra bunken allerede i marts. Igen væder jeg jorden først og laver riller med de bare hænder. Så er det bare at drysse frøene i og dække med ca 1 cm. jord. klap og vand let så jorden falder på plads.

Alt i alt brugte jeg seks timer på det, til gengæld har jeg mad i mange måneder. Det eneste der skal til for at lykkes med at så er rimelig fornuftig jord og vand. Alt lykkes med jord og vand. Jord og vand. Jord og vand.

De frø jeg har sået og forspiret i år er:

Grønlangkål
Persille
Spidskål
Broccoli
Radiser
Romainesalat
Spinat
Rucola
Rødløg/Hvide salatløg
Røde gulerødder
Almindelige gulerødder (en særlig art der skulle være modstandsdygtig ovf gulerodsfluen)
Ærter
Basilikum
Tomater

– og så er der alle sommerblomsterne, mere om dem senere